Gør som de danske prinsesser: Pamela Anderson poserer i dansk designerbrand
Det seneste år har Pamela Anderson omfavnet det naturlige look.
Flere gange er hun troppet op på den røde løber uden makeup, og nu har hun også skiftet sine overdådige outfits ud med noget mere casual.
Det sker i forbindelse med hendes kommende kogebog "I love you", der blandt andet indeholder plantebaserede familieopskrifter lige fra hjertet, som verdensstjernen selv beskriver det.
På Instagram har Pamela Anderson delt et smugkig på bogen, og her er der især et billede, som vækker opsigt.
Stjernen poserer nemlig i en grå sweater fra det danske brand Aiayu, der er kendt for deres bæredygtige designs, som er fremstillet af naturlige materialer.
Aiayu har også selv delt billedet af Pamela Anderson i den grå sweater.
Aiayu er ikke kun populært hos Pamela Anderson.
Det kan nemlig også findes i klædeskabene, der tilhører dronning Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine.
Senest bar prinsesse Isabella og prinsesse Josephine elegante clutches fra mærket, da de i januar deltog i festgudstjenesten i Aarhus i anledning af tronskiftet.
Se billederne i artiklen herunder: