Harry-Potter stjerne efter Dumbledores død: Sådan vil jeg huske Michael Gambon
I går kom den triste nyhed, at Michael Gambon, der spillede Professor Dumbledore i ”Harry Potter”-filmene, var afgået ved døden i en alder af 82 år.
Nu kommer Daniel Radcliffe, der spillede Harry Potter i filmene, med en længere officiel udmelding, hvor han blandt andet fortæller, hvad han bedst vil huske sin tidligere ”Harry Potter”-kollega for. Det skriver mediet Deadline.
– Med tabet af Michael Gambon er verden pludselig blevet betydeligt mindre sjov. Michael Gambon var en af de mest brillante og nemme skuespillere, jeg nogensinde har haft privilegiet af at arbejde samme med, men på trods af hans kampe talent vil den ting, jeg husker ham bedst for, være, hvor sjovt han havde, mens han arbejdede, skriver Daniel Radcliffe ifølge mediet.
Daniel Radcliffe skriver desuden, at han er ked af at høre om Michael Gambons dødsfald men samtidig taknemmelig for, at han er en de heldige mennesker, der fik æren af at arbejde sammen med ham.
Efter dødsfaldet blev kendt, har flere ”Harry Potter”-skuespillere udtrykt deres medfølelse og kondolence, heriblandt Emma Watson, der i filmene spillede Hermione, og Rupert Grint, der spillede rollen som Ron Weasley.
Michael Gambon overtog rollen som Dumbledore i seriens tredje film. Det skete, da Richard Harris, som spillede Dumbledore i de første film, gik bort i 2002.
Den nu afdøde skuespiller har da også gjort sig særdeles bemærket på det store lærred. Som følge af sine flotte skuespilpræstationer blev Michael Gambon sågar slået til ridder af Dronning Elizabeth i 1998, hvorefter han kunne kalde sig ’sir’.
Du kan læse hele artiklen her.