Husker du Nicole Kidman og Tom Cruises datter Isabella? Sådan ser hun ud i dag
Da Nicole Kidman og Tom Cruise dannede par, adopterede de børnene Isabella og Connor i 1992 og 1995.
Da stjernerne blev skilt i 2001, fik de delt forældremyndighed over børnene, som boede med deres far efterfølgende.
Ligesom Tom Cruise er både Isabella og Connor medlemmer af scientologykirken, og de har i dag angiveligt ikke kontakt med deres mor, Nicole Kidman, som ikke længere er en del af kirken.
I dag er Isabella Kidman Cruise 30 år gammel, og hun har netop delt et yderst sjældent billede af sig selv i en Instagram story.
Billedet er ikke længere tilgængeligt, da det udløber efter 24 timer, men hun delte et lignende billede i 2021, som man kan se her.
Af Instagram fremgår det, at den 30-årige stjernedatter er kunstner, og hun deler også jævnligt ud af sine kreationer på profilen.
Hun har været gift med den britiske IT-konsulent Max Parker siden 2015, og hverken Nicole Kidman eller Tom Cruise deltog i festlighederne.