Husker du Ugly Betty-stjernen? Se hendes store forvandling
America Ferrera var 22 år gammel, da hun landede hovedrollen i tv-serien ”Ugly Betty”.
Her skulle hun spille den nørdede Betty Suarez, som var en ung kvinde, der absolut ikke interesserede sig for mode, men alligevel søger arbejde på et modemagasin.
”Ugly Betty” fik premiere i 2006 og blev en af 00’ernes helt store seriesucceser.
Rollen gjorde America Ferrera berømt verden over, og hun var med indtil seriens slutning i 2010.
Det er 18 år siden, at serien fik premiere, og America Ferrera er i dag 39 år gammel. Hun fylder 40 år til april.
I ”Ugly Betty” var hun kendt for sit nørdede udseende med briller og bøjle på tænderne, og hun har siden da gennemgået en flot forvandling.
Her ses en stilfuld America Ferrera, da hun i februar var med til en Oscar-frokost i Los Angeles.
Siden ”Ugly Betty” har America Ferrera medvirket i diverse film og serier.
Sidste år kunne hun opleves i succesfilmen ”Barbie”. Her spillede hun rollen som Gloria, som pludselig ender i Barbie-verdenen sammen med sin datter.
America Ferrera er gift med skuespilleren Ryan Piers Williams, og sammen har de to børn, sønnen Sebastian og datteren Lucia.