4. okt. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Jamie Lee Curtis er datter af to ikoniske Hollywoodstjerner: Nu hylder hun sine afdøde forældre

Jamie Lee Curtis.
Jamie Lee Curtis.
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Jamie Lee Curtis er datter af Hollywoodstjernerne Janet Leigh og Tony Curtis.

Janet Leigh og Tony Curtis var nogle af Hollywoods helt store stjerner i 1950’erne, og sammen fik de datteren Jamie Lee Curtis, der i 2023 vandt sin allerførste Oscar-pris for bedste kvindelige birolle for sin præstation i ”Everything Ewerywhere All At Once”.

Tony Curtis medvirkede i over 100 film gennem sin imponerende karriere, og i 1959 var han nomineret til en Oscar for sin rolle i ”The Defiant Ones”.

Janet Leigh kunne også ses i flere film, herunder ”Little Women”, og hun fik sit store gennembrud i Hitchcock-gyserfilmen ”Psycho” fra 1960, som hun ligeledes modtog en Oscar-nominering for.

Parret blev gift i 1951, men gik fra hinanden igen 11 år senere.

Tirsdag den 3. oktober var det 19 år siden, at Janet Leigh gik bort i en alder af 77 år. Ugen inden var det 13 år siden, at Tony Curtis døde. Han blev 85.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-04/000_was2004100432708-1871x2500ma.jpg
Tony Curtis og Janet Leigh.
Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

I den anledning har Jamie Lee Curtis delt et gammelt billede på Instagram af sine elskede forældre.

Under billedet skriver den 64-årige skuespillerinde, at hun har savnet sin mor og far længe nu. Men opslaget indeholder også et andet særligt budskab.

I Hollywood foregår der nemlig en stor strejke blandt SAG-medlemmerne, der kæmper for bedre rettigheder i film- og tv-branchen.

Jamie Lee Curtis skriver derfor, at hun ved, at hendes forældre ville have støttet strejken, hvis de stadig var i live i dag.

Se billedet og læs de bevægende ord her.

Læs mere om: