Kræftsyge Shannen Doherty blev rørt til tårer: Hyldet af sine Beverly Hills-kolleger
I 1990 blev Shannen Doherty kendt som Brenda Walsh i den populære ungdomsserie ”Beverly Hills 90210”.
Selv om det er 23 år siden, at serien sluttede, så har stjernerne stadig en yderst loyal fanskare, der støtter dem i tykt og tyndt.
Den støtte har særligt Shannen Doherty mærket.
Tilbage i 2015 blev hun ramt af brystkræft, og på trods af at hun blev erklæret rask to år senere, så vendte sygdommen tilbage i 2020. I begyndelsen af 2023 viste en scanning, at hun har metastaser i hjernen.
Shannen Doherty har derfor holdt sig ude af rampelyset for at fokusere på sit helbred, men da der den 17. september blev afholdt 90’s Con i Florida, var hun tilstede sammen med resten af sine tidligere kolleger.
Her fik stjernen et stående bifald af både publikum og de andre ”Beverly Hills 90210"-stjerner, og den smukke hyldest fik tårerne frem hos Shannen Doherty.
Shannen Doherty greb mikrofonen og takkede alle for den store støtte.
- Jeg kæmper for mit liv hver dag, sagde skuespillerinden grædende.
Skuespillerinden fortalte desuden, at hun har det godt.
Se det rørende øjeblik i videoen herunder: