80'ernes superstjerne Rick Astley klar til København: Danmark har en særlig plads i mit hjerte
På fredag den 11. august kan danskerne glæde sig til en festlig aften i godt selskab med den legendariske britiske stjerne Rick Astley, der spiller til Fredagsrock i Tivoli.
Glæden over at skulle spille i Danmark er stor hos 57-årige Rick Astley, der er gift med den danske filmproducer Lene Bausager, som han har datteren Emilie Astley med.
- Jeg er utrolig begejstret over at skulle spille i Tivoli den 11. august. Danmark har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og smukke København og Tivoli har en unik charme, som jeg elsker, og den ubetingede støtte fra mine danske fans, betyder alt for mig. Jeg tæller dagene til at skulle dele en uforglemmelig oplevelse med jer alle i Tivoli. Det bliver en uforglemmelig aften!, udtaler han til Tivoli.
Under koncerten på fredag i de hyggelige omgivelser i Tivoli kan publikum blandt andet glæde sig til at høre velkendte hits som Never Gonna Give You Up, Whenever you need somebody, Hold me in your arms og Together forever.
Resten af Fredagsrock-programmet 2023 ser således ud:
11. august: 19.00: Wafande/22.00: Rick Astley
18. august: 19.00: Emil Kruse/22.00: Burhan G
25. august:19.00: Blaue Blume/22.00: Swan Lee
1. september: 22.00: Drew Sycamore
8. september: 22.00 Hans Philip
15. september: 22.00 Annika Aakjær + Lis Sørensen
22. september: 22.00 Tobias Rahim