ABBA donerer 25 millioner kroner til UNICEF
Gennem 35 år har ”Chiquitita”, som i 1979 første gang strømmede ud gennem højtalerne været en sang, som i den grad har gjort noget godt for verden.
Allerede ved lancering kunne popgruppen ABBA nemlig meddele, at de ville donere halvdelen af de såkaldte royalities til hjælpeorganisationen.
Og gennem de sidste 35 år er det blevet til knapt 25 millioner danske kroner.
Ny kunstner tager sangen op
35 år senere tager popgruppen bestående af Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad nu initiativ til at andre kunstnere skal indspille sangen, der dengang og som nu stadig er en sang, som mange kan synge eller nynne med på.
Første kunstner, som tager den udfordring op er svenske Laleh.
Dette blev afsløret i dag ved et pressemøde på ABBA-museet i Stockholm ifølge den svenske avis Aftonbladet.
"Chiquitita" er stort hit
”Chiquitita” har gennem årene vist sig at være et af de største hits fra ABBAs hånd.
Første gang den blev spillet var til FNs genralforsamling i New York i 1979.