ABBA-stjernen Benny Andersson til dansk musical-premiere
Den røde løber var rullet ud foran Østre Gasværk Teater i København søndag eftermiddag, hvor der var premiere på musicalen "Hjælp Søges".
Jesper Asholt og Jesper Lohmann spiller hovedrollerne i forestillingen, og det er ABBA's Benny Andersson og Bjørn Ulvaeus, som står for musik og tekst.
Begge ABBA-stjerner havde taget turen fra Sverige til Danmark for at være med til premieren, og Benny Andersson var den første, som dukkede op på teateret.
Benny Andersson mødt af ABBA-fans
Udenfor stod stod flere ABBA-fans, som håbede på at få en autograf. De gik ikke skuffede hjem, for Benny Andersson gav sig god tid til at hilse og skrive flere autografer. Det samme gjorde Bjørn Ulvaeus, da han ankom kort efter sammen med sin hustru Lena Kallersjo.
"Hjælp Søges" foregår i landlige omgivelser og har derfor også adskillige dyr på rollelisten såsom heste, køer, grise og geder. Musicalen spiller indtil 7. juni 2015.