28. maj. 2023
Af Caroline Andersen

Beyoncés 11-årige datter var med på scenen som danser ved den seneste koncert

Beyoncé
Beyoncé.
Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix
Som det gamle ordsprog lyder, så falder æblet ikke langt fra stammen. Det samme gør sig gældende for Beyoncé Knowles og hendes 11-årige datter.

Beyonces datter, Blue Ivy, fik forleden fornøjelsen af at være en sand superstjerne for en dag. Den 11-årige pige fik nemlig lov til at komme med sin mor på scenen, hvor hun optrådte foran svimlende 70.000 koncertgæster.

På scenen dansede Blue Ivy med Beyoncés professionelle dansere, men det var tilsyneladende intet problem for det unge dansetalent at følge med. Hun havde havde nemlig øvet sig på dansekoreografien i en uge op til koncerten.

Blue Ivys mormor, Tina Knowles, delte efterfølgende en video af sit barnebarn, der danser til koncerten på Instagram, hvor hun roser sit barnebarn til skyerne.

– Hun er den sejeste og mest selvsikre 11-årige jeg kender!!!, skriver den stolte mormor i opslaget.

Det er dog ikke første gang, at Blue Ivy er med sin mor på scenen. Blue Ivy var også at finde blandt danserne, da Beyoncé optrådte med hittet "Be Alive" ved sidste års Oscar-show.

Du kan se den søde video af Blue Ivy her.

Læs mere om: