15. aug. 2014
Af Hanne Rask

Cliff Richard har fået hjemmet ransaget af politiet

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-90167.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Popikonet har fået ransaget sit hjem i England i en sag om børnemisbrug dateret tilbage til 1980'erne.

Sir Cliff Richard har ifølge flere medier fået ransaget sin ejendom i Berkshire i England.

Det skriver BT.

Ejendommen, der ejes af det engelske popikon, der til dagligt bor i Portugal, blev i går invaderet af otte civilklædte politimænd, og efter sigende tog de flere genstande med sig fra boligen til nærmere undersøgelse.

Cliff Richard beskyldes for at være involveret i en sag af seksuel karakter mod en dreng under 16 år. Den påståede hændelse stammer tilbage fra 1980´erne, og Cliff Richard udtaler i en pressemeddelse, at han længe har kendt til beskyldninger mod ham, men har indtil nu ikke ønsket at kommentere dem af frygt for at bære yderligere brænde til bålet.

Den 73-årige sanger nægter al kendskab til sagen, men udtaler, at han helt og fuldt vil samarbejde med politiet i deres efterforskning, og han vil stå til rådighed, såfremt de ønsker at tale med ham.

Cliff Richard er mistænkt, men ikke sigtet, og han afviser at udtale sig yderligere om sagen, indtil politiets undersøgelse er færdig.

Sangerens privatliv har altid haft interessere hos både fans og medier. At Cliff Richard skulle være homoseksuel har mange haft ham mistænkt for, men sangeren nægtede, at det var tilfældet, da han i 1996 kommenterede rygterne om sin seksualitet:

- Jeg kender til rygterne, men jeg er ikke homoseksuel, sagde Sir Cliff Richard dengang.

Læs mere om: