Efter massive rygter: Jennifer Lopez skal skilles
Det var taget direkte ud af en romantisk fortælling, da Jennifer Lopez og Ben Affleck genfandt kærligheden næsten 20 år efter deres første brud.
Parret blev gift ved et magisk bryllup den 16. juli 2022.
Men nu er ægteskabet slut.
I månedsvis har rygterne om et muligt brud floreret, og nu er det bekræftet.
Jennifer Lopez har søgt om skilsmisse fra Ben Affleck.
Ifølge Us Weekly ansøgte sangerinden om skilsmisse den 20. august, men i dokumenterne oplyser hun, at datoen for seperation faktisk var den 26. april.
Datoen for skilsmissen er også betydningsfuld for Jennifer Lopez og Ben Affleck.
Det er nemlig præcis to år efter, at parret fejrede kærligheden ved endnu en stor bryllupsfest i Georgia.
Jennifer Lopez og Ben Affleck har ingen børn sammen. Sangerinden har tvillingerne Max og Emme på 16 år fra sit tidligere ægteskab med Marc Anthony, mens skuespilleren har børnene Violet, 18, Seraphina, 15, og Samuel, 11, fra sit forrige ægteskab med Jennifer Garner.