Elton John hylder sin afdøde mor i rørende julevideo
Hvert år til jul udkommer det britiske stormagasin John Lewis med en ny julereklamevideo, og i år er det ingen ringere end legenden Elton John, der medvirker.
Og her hylder han sin mor Sheila, der døde i december sidste år.
Elton John fik første klaver som fire-årig
I julevideoen ser man 71-årige Elton John sidde ved sit klaver. Han synger storhittet ”Your song”, mens man i videoen ser ham i yngre og yngre udgaver. Til sidst ser man han som bare fire-årig i 1951, hvor hans mor og bedstemor en julemorgen giver ham hans første klaver.
Den rørende video slutter med ordene: ”Nogle gaver er mere end bare en gave”. Og det gjorde sig i sandhed gældende for Elton John, der siden han fik klaveret som barn er blevet en af verdens mest succesfulde musikere.
Klik her for at se den rørende julevideo.