Elton John steder mor til hvile med takketale
Den 70-årige musiker Elton John har skrevet en hjertevarm hyldest til sin afdøde mor efter hendes begravelse onsdag morgen.
Her takker han ifølge hellomagazine.com blandt andet Sheila Farebrother for at have givet ham livet.
Det sker på det sociale medie Instagram, hvor han hylder moren, der døde i december i en alder af 92 år.
Begravelsen var perfekt
Dødsfaldet indtraf blot måneder, efter mor og søn, der havde været på kant med hinanden i årevis, var blevet genforenet.
I den gribende opdatering skrev Elton John blandt andet ”Kære mor. Dagens begravelse var perfekt”.
Musikeren skriver desuden, at det gav ham trøst, at begravelsen blev holdt i familiens kirke, og at både hendes søster og bror deltog.
Vennerne vil samles til afsked
At ceremonien blev afholdt nær det sted, hvor Elton Johns mormor havde sin sidste tid, mener han også har bragt de to kvinder sammen i døden.
Torsdag har Sheila Farebrothers venner desuden planer om, at de skal samles for at tage deres afsked.
Ved denne lejlighed har Elton John valgt musikken, så alt bliver perfekt, og sønnen slutter af med at takke moren for alt, hun har gjort for ham.