6. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Husker du Hanson-brødrene? Sådan ser de ud i dag

Brødrene Taylor, Isaac og Zac Hanson i 2000.
Brødrene Taylor, Isaac og Zac Hanson i 2000.
Foto: Fryderyk Gabowicz/AP/Ritzau Scanpix
Brødrene Isaac, Taylor og Zac havde stor succes med bandet Hanson i 90’erne. I dag spiller de stadig musik sammen.

Brødrene Isaac, Taylor og Zac Hanson smeltede pigehjerter tilbage i 90’erne, hvor de havde succes med bandet Hanson.

Trioen storhittede med sangen ”MMMBop” i 1997 og solgte samme år omkring 10 millioner eksemplarer af deres debutalbum ”Middle of Nowhere”.

De kendte brødre var henholdsvis 16, 14 og 11 år, da de fik deres store gennembrud.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-03/000_sapa971107962430-1920x1350we.jpg
Hanson-brødrene i 1997.
Foto: Team/AFP/Ritzau Scanpix

Det er nu 26 år siden, og det er ikke meget, man har hørt til Isaac, Taylor og Zac Hanson de senere år.

Det skyldes dog ikke, at de ikke længere laver musik, for de amerikanske Hanson-brødre optræder stadig sammen.

Deres seneste album ”Red Green Blue” udkom i 2022. I den forbindelse gæstede de det britiske morgenshow ”This Morning”.

Her ses de tre brødre Zac, Taylor og Isaac, da de medvirkede i programmet sidste år.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-03/12975446am-1920x1436we.jpg
Zac Hanson, Taylor Hanson og Isaac Hanson i 2022.
Foto: Ken Mckay/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Hanson-brødrene, der startede som teenageidoler, er i dag blevet voksne mænd og familiefædre.

Tilsammen har de hele 15 børn!

Den ældste bror, 42-årige Isaac Hanson, har tre børn med hustruen Nicole.

Den mellemste bror, 40-årige Taylor Hanson, er gift med Natalie, og sammen har de syv børn.

Den yngste, 37-årige Zac Hanson, har fem børn med sin hustru, Kathryn.

Brødrene har danske rødder. Deres tipoldefar var danske Lars Hansen, som emigrerede til USA og blev kendt under navnet Louis Hanson.

Mere om: