18. jun. 2024
Af Josephine Sjelhøj

I tårer på scenen: Céline Dion takker sine børn

Céline Dion. 
Céline Dion.
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Céline Dion var dybt rørt, da hun præsenterede sin nye dokumentar ”I Am: Celine Dion”.

Mandag aften var der premiere på Céline Dions nye dokumentar ”I Am: Celine Dion” i New York, og det var en følelsesladet affære for hovedpersonen.

Da stjernen skulle præsentere dokumentaren, fik tårerne frit løb. Det skete, da hun takkede sin familie.

Det skriver People.

- Jeg ville naturligvis ikke være her uden den daglige kærlighed og støtte fra mine vidunderlige børn, fortalte sangerinden i starten af sin tale.

Céline Dion har sønnen René-Charles, 23, samt tvillingerne Nelson og Eddy på 13 år.

I forbindelse med dokumentaren har Céline Dion fortalt om den svære situation, da hun skulle dele nyheden om sin sygdom med børnene.

Det var hårdt for stjernen, fordi familien var gennem et stort tab, da Céline Dion mistede sin mand, René Angelil, og sønnerne mistede deres far. Derfor har familien støttet hinanden gennem det hårde sygdomsforløb.

Det var ikke kun sangerindens børn, som modtog rørende ord til premieren. Céline Dion takkede også sine dedikerede fans, som har støttet hende i den svære periode.

- Jeres uendelige kærlighed og støtte i forbindelse med alle udfordringerne har bragt mig til dette øjeblik, sagde hun ifølge People.

Se et uddrag af det rørende øjeblik i videoen herunder:

Læs mere om: