Madonnas brudekjole solgt på auktion
Brudekjolen var af ældre dato, nemlig fra 1985, hvor popdronningen giftede sig med skuespilleren Sean Penn, så derfor var der ingen forventning om, at den ville blive det helt store tilløbsstykke, da den fornyligt skulle sælges på auktion.
Men Madonnas brudekjole, der i første omgang blev værdisat til omkring 350.000 kroner, indbragte ganske overraskende en del mere.
Knapt en halv million kroner nåede kjolen op på, før tredje hammerslag lød i auktionshallen.
Jakke solgt for høj sum
Hele verden bød ind på den legendariske kjole, og der blev budt både over telefon, online og ved selve auktionen. Det skriver Hello magazine.
Men den halve million var langt fra dagens højeste beløb.
Det var Madonnas jakke, som hun bar i filmen "Desperately Seeking Susan", der indbragte en rekord høj sum penge.
Flere ejendele var til salg
Flere entusiastiske købere ville have fingre i den berømte jakke, der gik til den skyhøje pris af halvanden million danske kroner.
Mere end 140 af Madonnas ejendele var sat til salg, hvilket indbragte sangerinden flere milloner kroner i løbet af de to dage, auktionen stod på.