22. jan. 2025
Af Louise Rømer

Ramt af sygdom: Sting aflyser

Sting og fru Trudie Styler.
Sting og fru Trudie Styler.
Foto: Scott A Garfitt/Ritzau Scanpix
Sting har aflyst sin deltagelse i et pris-show og rykket to planlagte koncerter på grund af sygdom.

Den 73-årige sanger Sting er blevet ramt af sygdom. Det bliver bekræftet på hans officielle Instagram-profil.

Sygdommen har indtil videre haft konsekvenser for flere planlagte begivenheder. Torsdag skulle musikeren have deltaget i Bass Magazine Awards, hvor det forlød, at han ville modtage en æres-pris for sit lange virke. Dette er nu aflyst.

Derudover er to koncerter i slutningen af januar i USA blevet skubbet til foråret og sommeren.

"Efter vejledning fra sin læge, på grund af sygdom, er det med stor beklagelse, at Sting må aflyse sin optræden ved Bass Magazine Awards denne torsdag og udsætte sine STING 3.0-koncerter i Phoenix (oprindeligt planlagt til 24. januar) til 1. juni og Wheatland , CA (oprindeligt planlagt til 26. januar) til 28. maj.

Sting undskylder oprigtigt for ulejligheden og takker fansene for deres forståelse", lyder fra en talsmand.

Læs mere om: