20. apr. 2015
Af Lene Skriver Bak

Ringo Starr optaget i Hall of Fame

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/ringo-starr.jpg
All Over Press
Som den sidste Beatle blev Ringo Starr søndag optaget i Hall of Fame ved en ceremoni i Ohio i USA

Sir Paul McCartney introducerede sin ven og tidligere band-kammerat Ringo Starr ved Hall of Fame-ceremonien i Cleveland, Ohio.

Ringo Starr er den sidste af de fire Beatles-medlemmer, der bliver optaget som soloartist. The Beatles blev optaget som gruppe i 1988.

- Endelig blev jeg inviteret og jeg elsker det, sagde Ringo Starr ifølge BBC.

Ringo Starr, der har udgivet hele 18 plader i eget navn, spillede Beatles-hittet ”With a little help from my friends” sammen med Paul McCartney.

Ringo Starr ikke den eneste nye i Hall of Fame

Samme aften blev også sangeren Bill Withers, der står bag hits som ”Lean on me” og ”Ain’t no sunshine” optaget i Hall of Fame, ligesom sangeren Lou Reed, der døde i 2013, blev optaget posthumt.

Også rockbandet Green Day fik en plads i det gode selskab. Bandet blev optaget i det første år, det overhovedet er muligt. Reglerne siger nemlig, at der skal gå 25 år fra en artists første udgivelse, før man kan blive optaget.

Læs mere om: