Snart går det løs: Se alle de vilde looks fra Eurovisions åbningsceremoni
Der er lagt op til en enorm fest i Malmø, når årets Eurovision Song Contest skal fejres.
Søndag den 5. maj blev årets største sangkonkurrence skudt i gang med en åbningsceremoni, hvor den røde løber var fyldt med vilde looks.
Til åbningsceremonien kunne man se 36 af de 37 nationer, der i år deltager i konkurrencen. Eden Goral fra Israel var som den eneste ikke blandt deltagerne på den røde løber.
Danmark deltager i anden semifinale, der løber af stablen torsdag den 9. maj. Her skal Saba konkurrere om en plads i den storefinale mod blandt andre norske Gåte og Nemo fra Schweiz, som er blandt favoritterne i årets konkurrence.
Inden da går det løs i den første semifinale, som finder sted tirsdag den 7. maj. Her kan man opleve storfavoritten Baby Lasagna fra Kroatien.
Den store finale afgøres lørdag den 11. maj.
Se alle billederne fra åbningsceremonien i Malmø i galleriet øverst i artiklen.