Taylor Swift og kæresten på double date med kæmpe Hollywoodstjerner
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Restauranten The Corner Store i den fashionable New York-bydel Soho fik fredag aften fornemt besøg.
Popfænomenet Taylor Swift og hendes kæreste, NFL-stjernen Travis Kelce, ankom nemlig for at spise middag sammen med deres gode venner, ægteparret Blake Lively og Ryan Reynolds, der begge er store stjerner i Hollywood.
The Corner Store beskriver sig selv som "en eksklusiv version af en klassisk american joint (amerikansk beværtning, red.)" og har klare og offentlige regler for både påklædning og opførsel.
Stedet kræver af gæsterne, at de er elegant påklædt og forbeholder sig retten til at afvise kunder, der ikke lever op til standarderne, i døren.
Børn er ikke velkomne og unge under 21 skal forlade restauranten senest kl. 19.
Restauranten skriver desuden på sin hjemmeside, at fotografering ikke er tilladt af hensyn til kundernes privatliv.