Tom Jones knækker tand på will.i.am
Det var nok ikke hans intention, at tanden skulle brække, men det var præcis, hvad der skete, da Tom Jones kylede en porcelænskop i hovedet på rapperen will.i.am under det engelske TV-show ”Voice”.
Den legendariske, walisiske sanger og rapperen fra gruppen ”Black Eyed Peas” er begge dommere i talentkonkurrencen, og for nyligt gik det lidt for vildt for sig mellem de to.
Ifølge Ekstra Bladet skriver Daily Star, at 72-årige Sir Tom Jones ikke kunne holde sig tilbage fra at sætte sin noget yngre meddommer på plads – og det var ikke nok at udtrykke sig med ord.
- Tom kastede en kop efter mig og knækkede min tand, fortæller will.i.am ifølge Ekstra Bladet.
Rapperen var noget chokeret og overrasket over verdensstjernens opførsel, som han kalder for ”gangsteragtig”.