Ukraine bliver ikke vært for Eurovision: Her skal det afholdes i stedet
Grundet krigen i landet, kan Ukraine ikke være værter for Eurovision næste år.
I maj løb den ukrainske gruppe Kalush Orchestra ellers med sejren ved dette års store sangkonkurrence. Og det er en tradition, at vinderlandet også vinder værtskabet for det følgende år.
Det er dog blevet besluttet, at sangkonkurrencen i stedet afholdes i Storbritannien.
Det oplyser Eurovision på deres hjemmeside.
Efter Ukraine vandt Eurovision Song Contest, undersøgte Eurovision Broadcast Union (EBU) sammen med ukrainsk stats-tv, hvorvidt det var muligt at afholde sangkonkurrencen i Ukraine. Men det stod hurtigt klart, at det var umuligt.
Ved dette års Eurovision blev Storbritannien nummer to med Sam Ryders’ sang “Space Man”.
Det er endnu ikke meldt ud, hvilken by i Storbritannien der skal være vært.