6. dec. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Nu er det afgjort: Time Magazine har kåret årets person 2023

Taylor Swift.
Taylor Swift.
Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
Time Magazine har kåret årets person 2023.

Årets person 2023 er verdensstjernen Taylor Swift.

I hvert fald hvis man spørger Time Magazine.

Hvert år kårer mediet årets person, og resultatet for 2023 er netop blevet offentliggjort.

2023 har været endnu et succesrigt år for den 33-årige amerikanske sangerinde. Taylor Swift kunne tidligere i år fejre, at hun er den kvinde, der har haft flest album øverst på Billboard-hitlisten.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-06/20231206-142937-l-2363x3150ma.jpg
Taylor Swift på forsiden af Time Magazine.
Foto: TIME/Ritzau Scanpix

Hun har desuden været hele USA rundt med sin turné, The Eras Tour, der i 2024 kommer forbi Europa. Turnéen er spået til at blive den mest indbringende turné gennem tiderne, med en rekord på en milliard dollars i salgsindtægter.

Stjernens koncertfilm, der havde biografpremiere i oktober, slog ydermere rekorden for den mest indbringende åbningsweekend for en koncertfilm nogensinde.

Taylor Swift har de seneste år arbejdet på at genudgive sine oprindelige album, efter en konflikt med agenten Scooter Braun, der ikke tillod hende at købe rettighederne til sangene. I 2023 udgav hun albummet ”Speak Now (Taylor’s Version)” i juli samt ”1989 (Taylor’s Version)” i oktober.

Det er dermed ikke den helt store overraskelse, at Taylor Swift løber med den særlige hæder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-06/20231206-143338-l-4000x2918ma.jpg
Taylor Swift.
Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis man alligevel er skeptisk, har Time Magazine et helt særligt budskab:

- Hvis du er skeptisk, så tænk over det: Hvor mange samtaler har du haft om Taylor Swift i år? Hvor mange gange så du et billede af hende, mens du scrollede på din telefon? Var du en af dem, der valfartede til en by, hvor hun spillede? Købte du en billet til hendes koncertfilm?, skriver Time Magazine og kalder samtidig Taylor Swift for årets hovedperson.

Taylor Swift var ikke den eneste kandidat til titlen som årets person. Også Barbie og Vladimir Putin var i betragtning til prisen.

Læs mere om: