Derfor må Mette Frederiksen undvære sin Bo længere end planlagt
Nygifte Mette Frederiksen og Bo Tengberg ser ikke meget til hinanden i disse dage.
Og hvis de gør, så er det via FaceTime eller et lignende medie, fordi statsministeren fredag rejste til udlandet i embeds medfør og endnu ikke er kommet retur.
Mette Frederiksen fra Møn til Bruxelles
Statsminister Frederiksen og hendes Bo blev i onsdags gift i Magleby Kirke på Møn.
Det romantiske bryllup var et hit for både brudeparret og deres inviterede gæster, som med respekt for corona-retningslinjerne havde en skøn dag.
Venter med bryllupsrejse
Udenfor kirken fortalte Mette Frederiksen, at hun og bo må vente med bryllupsrejse, fordi Mette fredag skulle til EU-topmøde i Bruxelles.
Samtidig fortalte Bo Tengberg, at han ikke skulle med til Bruxelles i Belgien, hvor statsministeren stadig befinder sig, da EU-mødet er trukket meget ud.
Mødet skulle efter planen have været afsluttet i weekenden.
Rekordlangt møde
EU's stats- og regeringschefer, heriblandt Mette Frederiksen, er faktisk i fuld gang med at sætte rekord for historiens længste EU-topmøde.
Glæder sig til krammer
Det eneste Mette Frederiksen tænker på lige nu er nok at få afsluttet topmødet med et så godt slutprodukt som muligt for Danmark og derefter at komme hjem til familievillaen og få en ægte fysisk krammer af sin elskede ægtefælle Bo.