
Designeren bag Melanias hat med vild afsløring: Ankom helt knust

Den 20. januar blev Donald Trump endnu en gang indsat som USA’s præsident.
Til indsættelsen var Trumps familie naturligvis med, og hustruen, Melania Trump, stod ved hans side dagen igennem.
Efter den historiske dag har Melanias sort/hvide outfit fået en del opmærksomhed.
Der er bl.a. blevet talt og skrevet om den 54-årige Melanias hat med så stor skygge, at hendes øjne næsten ikke kunne ses.

Det var dog lige før, at Melania Trump og hendes nærmeste style-squad måtte finde en helt anden hat end den meget omtalte mørke hat.
Det skriver Hello Magazine, der citerer Women's Wear Daily.
Hatten er designet af modisten Eric Javits og skulle sendes fra hans kontor i Miami til New York.

Og det gik altså ikke særlig godt:
"Den ankom helt knust. Den så ud som om, den havde ligget i sneen i en uges tid," fortalte Eric Javits.
Heldigvis fik han reddet hatten, og den blev efterfølgende afleveret personligt til Melania Trump af hendes betroede stylist Hervé Pierre, så der ikke skete flere ulykker undervejs i transporten.


