Far til syv: Boris Johnson er blevet far igen
Storbritanniens premierminister Boris Johnson, 57, og hustruen Carrie Johnson, 33, har fået en skøn tidlig julegave i år.
Parret er blevet forældre endnu engang – denne gang til en lille pige. Det skriver Hello Magazine.
Torsdag morgen blev der udsendt en officiel udmelding, hvori der står, at ”Premierministeren og Fru Johnson er glade for at kunne annoncere fødslen af en sund lille pige på et hospital i London tidligere i dag. Både mor og datter har det rigtig godt. Parret vil gerne takke det fantastiske sundhedsvæsen og fødselsteam for al deres hjælp og støtte,” skriver mediet.
Boris Johnson og Carrie blev i al hemmelighed gift ved et romantisk bryllup i maj i år, hvor parret var sommeragtigt og afslappet klædt.
Du kan se billeder fra parrets bryllup i linket herunder.
Det har uden tvivl været en stor oplevelse for premierministeren Boris Johnson at blive far igen. Også selvom han har prøvet det en del gange før.
Nu er han nemlig blevet far til syv!
Boris Johnson har i forvejen fire voksne børn sit ægteskab med Marina Wheeler, samt en 11-årig datter med Helen Macintyre.
Derudover har han og Carrie også lille Wilfred, som blev født i april sidste år.