GENSYN: Michelle og Barack Obama tager afsked med Det Hvide Hus
I dag er det præcis et år siden at vi sagde farvel til et af de mest populære præsident-par i Det Hvide Hus – og ja, også goddag til et af de mest kontroversielle præsidentpar.
Billederne af den afgående præsident Barack Obama og hustruen og førstedamen, Michelle Obama, der står foran Det Hvide Hus parat til at modtage den kommende præsident Trump og hustruen, Melanie, er allerede historiske, og i anledning af årsdagen kan du gense dem i vores galleri øverst.
Den store indsættelsesfest fandt sted fredag 20.januar 2017, hvor Obama-parret stod parat til at modtage deres afløsere foran Det Hvide Hus kort før middagstid.
Ved ankomsten havde Melania Trump en gave med til Michelle Obama, som indeholdt en æske fra smykkefirmaet Tiffany.
Efter modtagelsen af Trump-parret på trappen, gik de to par sammen ind i huset, hvor en række tidligere præsidenter ventede; bl.a Bill Clinton samt George W. Bush og Jimmy Carter og deres hustruer, hvorefter der blev serveret te og kaffe for hele selskabet.
Kort efter var der afgang til kongressen, hvor den højtidelige indsættelse af Donald J. Trump, som USA’s 45. præsident, fandt sted.