Historisk foto: Nancy Reagan med fem andre førstedamer
Søndag gik tildigere præsidentfrue Nancy Reagan bort, 94 år gammel.
Hun led af hjertesvigt og sov stille ind.
Efterfølgende er masser af minder om den tidligere Hollywoodskuespiller og hustru til Ronald Reagan blevet delt - inklusiv dette enestående billede af hende sammen med fem andre præsidentfruer, skriver people.com.
Alle i pastelfarver
Lady Bird Johnson (hustru til Lyndon B. Johnson), Betty Ford (hustru til Gerald Ford), Rosalynn Carter (hustru til Jimmy Carter), Nancy Reagan (hustru til Ronald Reagan), Barbara Bush (hustru til George HW Bush) og Hillary Clinton (hustru til Bill Clinton) blev fotograferet sammen ved åbningen af "First Ladies' garden" i botanisk have i Washington 11. maj 1994.
Og alle var de klædt i pastelfarver i det solrige forår.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Sidste hilsen fra præsidenterne
De nulevende tidligere præsidenter og præsidentfruer har udtrykt deres sorg over Nancy Reagans død.
Clinton-parret, der i år igen har chance for at flytte ind i Det hvide Hus, Bush-parret og Carter-parret har alle offentligt sagt pæne ord om den tidligere præsidentfrue, der skal begraves ved siden af sin mand.
Både Lyndon B. Johnson og hans hustru Lady Bird samt Gerald Ford og hans hustru Betty er gået bort.
LÆS MERE: Bill og Hillary Clinton skal være morfar og mormor igen