27. okt. 2023
Af Malan Joensen og John Lautrup

Jakob Ellemann-Jensens private kærlighed: Her mødtes de allerførste gang på blind date

Anne Marie Preisler og Jakob Ellemann-Jensen til gallataffel på Christiansborg Slot i 2022.
Anne Marie Preisler og Jakob Ellemann-Jensen til gallataffel på Christiansborg Slot i 2022.
Arkivfoto: Lars H. Laursen
Ugens helt store hovedperson Jakob Ellemann-Jensen har netop afsløret, at han skal være far igen.

Jakob Ellemann-Jensen stod mandag frem foran hele den danske presse og offentliggjorde, at han træder ud af dansk politik og dermed vinker farvel til ministerposter og rollen som formand for Venstre.

Det er dog ikke den eneste kæmpestore nyhed, han afslører i denne uge.

Således kan Jakob Ellemann-Jensen fredag fortælle, at han venter sit andet barn med hustruen Anne Marie Preisler.

De to har kendt hinanden siden 2018, hvor fælles venner satte dem op på en blind date:

Jakob Ellemann-Jensen og Anne Marie Preisler har tidligere fortalt BILLED-BLADET om det allerførste møde:

– Vi blev introduceret til hinanden af gode fælles venner, som mente, vi var et godt match. Jeg var ikke rigtig interesseret, for jeg var lige blevet politisk ordfører, var alene med mine to store børn og havde travlt, forklarede Jakob Ellemann-Jensen.

– Og jeg syntes, det lød kedeligt med en politiker. Jeg havde aldrig hørt om Jakob, tilføjede Anne Marie.

– Nuvel, vores søde fælles venner manipulerede i bedste Kirsten Giftekniv-stil med de historier, de fortalte os hver især. Jeg fik at vide, at Anne Marie var super interesseret og virkelig gerne ville møde mig, og du fik at vide, at jeg var fyr og flamme. Så det endte jo med, at de søde mennesker fik mig overtalt. Jeg ringede, fortalte
Jakob Ellemann-Jensen.

– Gudskelov tog du ikke telefonen, så jeg lagde en besked, der virkede, på din telefonsvarer. Noget i stil med: ”Hej Anne Marie, jeg hedder Jakob, du kender mig ikke, men nu skal du høre ... sådan og sådan.” Og så var du så elskværdig at ringe tilbage, tilføjede han med et smil.

Aftalen blev at mødes i Kødbyen til en øl, derefter var de ude at spise og snakkede til langt ud på natten.

Siden er Jakob Ellemann-Jensen og Anne Marie Preisler flyttet sammen, har fået sønnen Bjørn, der nu er fem år, og nu venter de endnu et barn til foråret.

Jakob Ellemann-Jensen har også Caroline, 19 år, og Frederik, 22 år, fra sit første ægteskab.

Fakta

Jakob Ellemann-Jensens familie

Jakob Ellemann-Jensen er søn af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og forhenværende chefredaktør Alice Vestergaard.

Han er barnebarn af folketingsmedlem Jens Peter Jensen.

Han er halvbror til Claus Ellemann-Jensen og politiker Karen Ellemann fra farens første ægteskab med Hanne Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen har fælles mor med Helene Ellemann-Jensen.

 

Læs mere om: