Christian Eriksen sender varm hilsen til pige med hjerteproblemer
Danmarks store fodboldstjerne Christian Eriksen, der den 12. juni faldt om med hjertestop under EM-kampen i Parken mod Finland, er en mand, der tænker meget på andre.
Christian Eriksen sender rørende hilsen
Christian Eriksen har ifølge TV2 Sporten via sociale medier sendt en varm hilsen til den engelske pige Evie, som skal have indopereret en pacemaker som den, Christian Eriksen selv har fået.
Evie så den forfærdelige hændelse i Parken, og få dage senere fik hun selv beskeden om, at hun skulle have en pacemaker, fordi hun lider af en hjertesygdom.
Det fortæller hendes mor, Nicci Martin, på Facebook.
Derfor skrev hun en besked til Christian Eriksen.
På Facebook har Evies mor vist den fine videohilsen fra den Danmarks fodboldstjerne.
Fine ord fra Christian
- Hej Evie. Tak for det dejlige brev. Jeg har lige læst det igennem, siger Christian Eriksen i videoen, og han fortsætter med at sige, at han håber Evie er ved godt mod før operationen.
- Jeg er sikker på, du vil vende tilbage til dit normale liv meget hurtigt. Det gjorde jeg selv, og jeg er sikker på, det er det samme for dig. Jeg vil ønske dig alt det bedste, og forhåbentlig ses vi i fremtiden, siger Christian Eriksen til Evie.
Var tilbage i Italien
For ganske nylig var Christian Eriksen tilbage i sin italienske klub Inter for at hilste på holdkammerater og trænere, og han fortalte i den forbindelse, at han har det godt.