Fantastisk nyhed: Mathias Gidsel tager det store spring
Danmarks unge håndboldhelt Mathias Gidsel, 22 år, har længe scoret mål på samlebånd for den fynske klub GOG, og i år har Gidsel fået sit internationale gennembrud for håndboldlandsholdet, som han har vundet VM-guld og OL-sølv med.
Mathias Gidsel klar til hård udfordring
Til OL i Tokyo blev Mathias endda valgt som turneringens bedste spiller, og dermed rangerer han som en af verdens bedste håndboldspillere netop nu.
Det har udenlandske klubber fået øjnene op for, og det har ifølge TV2 Sporten fået den tyske klub Füchse Berlin til at slå til og købe Mathias Gidsel.
Dermed tager han det store spring fra Danmark til Tyskland, der byder på den hårdeste og mest fysisk prægede håndboldliga i verden – Bundesligaen.
Mathias Gidsel er på banen i Tyskland fra næste sommer.
Danske kammerater på det tyske hold
I klubben Füchse Berlin bliver Mathias holdkammerat med landsholdsvennerne Jacob holm og Lasse Andersson, og det kan sagtens blive et hit med den danske trio i aktion sammen i Bundesligaen.
Spændende by
For Mathias bliver det helt sikkert også en stor oplevelse at bo i den spændende tyske storby, der byder på så meget historie og på et rigt sports- og kulturliv.