Jakob Fuglsang og hustruen Loulou deler glædelig nyhed
For tiden er Jakob Fuglsang godt i gang med forårssæsonen.
Hjemme i privaten har han med sikkerhed også tankerne, for han og hustruen Loulou har gemt på lykkelig nyt.
Dejligt nyt
For familien går snart fra at være tre til at blive fire.
Jakob Fuglsangs hustru Loulou er nemlig gravid med parrets andet barn. Det afslører Loulou Fuglsang på sin Instagram.
Her deler hun et sødt billede af datteren Jamie Lou, der holder en plakat, som afslører, at hun snart skal være storesøster.
- Vores lille familie vokser denne sommer. Jamie skal snart være storesøster, skriver Loulou Fuglsang til det søde billede.
Flere børn
I 2017 blev Jakob og Loulou Fuglsang forældre for første gang, da de fik datteren Jamie Lou.
Det at blive far var så stor en oplevelse for Jakob Fuglsang, at han og hustruen var meget enige om, at de skulle have flere børn.
- Det at få en datter har givet en ekstra dimension til mit liv. En højere mening med livet og tilværelsen, og det har måske også gjort mig stærkere som person og gjort det nemmere for mig at melde klart ud, hvad jeg vil. Og så gå efter mine mål. Mit cykelliv skal ikke være tidsspilde, fortalte Jakob Fuglsang i 2018 til BILLED-BLADET.
Nu kan de altså glæde sig til at blive forældre igen til sommer.