30. sep. 2024
Af Caroline Andersen

Nikolaj Jacobsen har fået OL-tatovering

Nikolaj Jacobsen.
Nikolaj Jacobsen.
Foto: Martin Høien
Nikolaj Jacobsen har foreviget et stort højdepunkt i sin karriere - og det har betydet, at håndboldtræneren har været en tur under nålen.

Landsholdstræner Nikolaj Jacobsen har foreviget guldsejren fra OL i Paris på sin krop.

Den sydfynske landsholdstræner har nemlig valgt at lægge sig under nålen, så han forevigt kan blive mindet om den store præstation, som de danske håndboldherrer lagde for dagen ved OL i Paris.

Det afslører håndboldstjernen i et opslag på Instagram, hvor han viser den spritnye tatovering frem.

Nikolaj Jacobsen har nemlig fået en tatovering af OL-ringene, som skal minde ham om sit første OL-guld, som han vandt som landstræner for de danske håndboldherrer ved OL i Paris i år.

- Jov den passer da meget godt der 🥇🤾🏼, skriver Nikolaj Jacobsen til billedet, hvor man kan se, at der er plads til flere tatoveringer i fremtiden, hvis han skulle vinde mere OL-guld.

Nikolaj Jacobsens arm er også prydet med en række stjerner, som repræsenterer de år, hvor han har vundet VM-guld med det danske håndboldlandshold.

Læs mere om: