20. jul. 2022
Af Stine Schou

Se videoen: David Beckham laver sjov med Victoria

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/mega494828_001.jpg
Foto: MEGA
Det engelske superpar har altid haft en drillende omgangstone. Det har de også på de sociale medier, hvor David Beckham har delt en video af sin kone.

For de fleste er ferie lig med afslapning, også for familien Beckham, der i øjeblikket befinder sig ved den italienske vestkyst, tæt på Napoli.

Her bruger de bl.a. tid på at sejle og bade fra båden.

Herfra har David Beckham, 47, delt en video. Selv har han sat sig til rette for at nyde en kaffe, men ikke hans kone.

"VENT PÅ DET. Kan ikke engang drikke en kaffe uden en Vic laver lunges", skriver han og smider en grædende grineemoji med i teksten.

I baggrunden dukker en koncentret Victoria, 48, op, der laver lunges med en elastik om lårene. David Beckham ryster på hovedet af hende og smiler.

Hans lille video er set mere end 2 millioner gange på mindre end et døgn.

Victoria svarer hurtigt tilbage

Det er muligt, at Victoria Beckham ikke forpasser muligheden for at træne lidt, men hun lader heller ikke muligheden for at drille tilbage gå hendes næse forbi. Blot en time senere, lægger hun et billede med lidt stjernedrys op af sin mand i lyserøde badeshorts blot med ordene:

"I ER VELKOMNE!!!!!" Hendes billede er vist mere end 1,5 million gange og har foreløbig høstet flere end 2.000 kommentarer. Nogle takker, mens andre bare griner og synes, parret er morsomme.
Victoria og David Beckham har fire børn og kunne den 4. juli sætte hak ud for bryllupsdag nr. 23. Den fejrede de med familien i den franske hovedstad, Paris.

Læs mere om: