6. maj. 2022
Af Helle Skram de Fries

Flemming Krøll: Jeg kunne være død af det her

Flemmiong Krøll.
Flemmiong Krøll.
Foto: Gregers Overvad.
Den 67-årige tidligere revydirektør kan takke sin kone for, at han ikke har fået mén af sin blodprop.

Flemming Krøll er så god som ny, selvom han for nylig blev ramt af en blodprop i hjernen.

Det kan han takke sin kone, Birthe, og dygtige læger for.

- Det var Birthe, der opdagede, at jeg talte usammenhængende, snøvlede og skar ansigter.

Sådan fortalte en glad og lettet Flemming Krøll, da BILLED-BLADET 5. maj mødte den tidligere direktør for Nykøbing Falster Revyen og hans frue, Birthe Krøll, ved premieren på Odense Sommerrevy.

- Sidder mit skæg ordentligt, spurte han muntert, inden han smilede til fotografen.

https://imgix.billedbladet.dk/20220505_gko7331.jpg
Foto: Gregers Overvad.

112 med det samme

10. april blev Flemming Krøll ramt af en blodprop i hjernen, og han kan da prise sig lykkelig for, at han er kommet over sin blodprop uden mén.

- Birthe ringende 112 med det samme. Det betød, at jeg hurtigt kom i trombolyse (behandling, der opløser blodpropper, red.) Det har reddet mig. Man kan jo dø af det her – eller få varige mén, hvis man ikke kommer i hurtig behandling, lyder det fra Flemming Krøll.

- Jeg var helt kold i situationen. Jeg handlede bare. Det var først bagefter, reaktionen kom, og jeg blev bange, fortalte fru Birthe.

https://imgix.billedbladet.dk/20220505_gko7343.jpg
Foto: Gregers Overvad.

Rytmeforstyrrelse i hjertet

Flemming Krøll har atrieflimmer – en rytmeforstyrrelse i hjertet, som han tidligere er behandlet for med en mindre operation kaldet ablation, hvor man overbrænder de områder eller celler i hjertet, der er årsagen til rytmeforstyrrelsen.

I forbindelse med atrieflimmer er Flemming Krøll også – ligesom andre med atrieflimmer – på blodfortyndende medicin.

- Og nu er alt godt. Jeg har det fint og mærker intet, forsikrede Flemming Krøll, inden han gik indenfor i det lune revytelt sammen med fruen.

Her blev de godt underholdt af revyholdet bestående af: Thomas Mørk, Lone Rødbroe, Lars Arvad, Vicki Berlin og Henrik Koefoed.

https://imgix.billedbladet.dk/_gko9395.jpg
Foto: Gregers Overvad.

Læs mere om: