Musicalstjernen Maria Lucia: Min kæreste er mere skruk end mig
Lørdag den 30. april havde selveste Mickey Mouse inviteret til trylleshow i Kongens Have for at opfordre til et besøg i Disneyland i Paris.
Masser af kendisser havde taget imod invitationen og taget deres børn med til det festlige show, der blandt andet bød på tryllerier ved Henrik Svanekiær.
TILBUD PÅ BILLED-BLADET – Glæd med en Mors dags-gave
Musicalstjernen Maria Lucia mødte også op sammen sin kæreste, den svenske sanger, showproducer m.v. Albin Ljungqvist.
Skal have børn
Parret var i henrivende selskab med Maria Lucias lille niece Evelin på fire måneder.
- Er hun ikke bare skøn, jublede Maria Lucia Heiberg Rosenberg, der ikke er i tvivl om, at hun skal have børn på et tidspunkt.
- Men jeg har ikke travlt med det. Det kommer, når det skal, fortalte hun til BILLED-BLADET og tilføjede med et stort smil:
- Det er min kæreste, der er mest skruk.
34-årige Albin Ljungqvist nikkede med et lige så stort smil.
På ferie til Spanien
Maria Lucia har lige nu en lille pause i sin ellers travle kalender.
- Ja, indtil august er der lidt stille. Der starter jeg prøver på ”Jordens søjler”, og når det er slut, skal jeg direkte videre og spille ”Chicago”.
Faktisk er Maria Lucia nødt til at have en understudy på i den sidste periode af ”Jordens søjler”, når hun hopper over på "Chicago".
”Jordens søjler” har premiere på Østre Gasværk Teater den 12. oktober.
Den pause, der er i travle Maria Lucias kalender lige nu, skal bruges på lidt ferie.
- Ja, i næste uge tager vi til Spanien og skal ikke lave andet end at spise tapas og drikke hvidvin og håbe på, at vejret er til en tur i vandet.