Silas Holsts helt specielle forkælelse til børnene
Et travlt job i underholdningsbrancen kan nogle gange betyde, at der er perioder, hvor man ikke ser familien så meget.
Sådan er det også for skuespiller og musicalstjernen Silas Holst, der har haft et travlt forår med både ”The Boyband Tour”.
Og musicalen ”Grease”, hvor Neel Rønholt har den kvindelige hovedrolle.
Bagud på point
Fra 12. april til 7. maj har Silas Holst spillet "Grease - The Musical" i Jylland.
Han har, naturligvis, set sine børn, datteren Maggie My på otte og sønnen Bob Jones på seks, når der har været spillefri dage.
Alligevel føler han sig lidt bagud.
”Hvad gør man, når man er bagud på point hos ungerne efter en måned på tour?”, skriver Silas Holst på sin instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra.
Svaret har han selv:
”Man kalder det en pjækkedag og køber en hoppeborg”.
Hjemlig hygge
Så nu er der klar til sjov med den fineste hoppeborg, hvor børnene kan brænde noget sommerenergi af.
Og tid til at hygge med familiehygge hjemme i Brønshøj.
Men ”The Boy Band Tour” er ikke helt slut endnu. Til august er der ekstrakoncerter i København, Aarhus og Aalborg.