22. jan. 2025
Af Louise Rømer

Til modeuge i Milano: Kendissøn er ikke til at kende

Madonna, hendes daværende mand, Guy Ritchie og børnene Rocco og Lourdes.
Madonna, hendes daværende mand, Guy Ritchie og børnene Rocco og Lourdes.
Foto: CARL DE SOUZA/Ritzau Scanpix
Madonna og Guy Ritchies søn poserede med en flok verdensstjerner, da Giorgio Armani fremviste sin herretøjskollektion for sæsonen FW/2025-2026.

Kendisserne vrimlede til, da 90-årige Giorgio Armani inviterede til modeshow i Milano forleden.

Filmstjerner som Adrien Brody, Joe Alwyn og Matt Smith var til stede, og på fællesbilledet kunne man spotte endnu en kendis, der ellers foretrækker at holde sig væk fra rampelyset.

24-årige Rocco Ritchie er søn af Madonna og Guy Ritchie, der var gift fra 2000 til 2008. Og han overværede modeshowet, hvor gæsterne kunne få et glimt af designerens kommende herrekollektion.

Når Rocco Ritchie ikke følger med i, hvad der sker i modeverdenen, så har han travlt med karrieren som kunstner.

Designer Giorgio Armani poserer med Adrien Brody, Joe Alwyn, Rocco Ritchie (nummer tre fra højre), Matt Smith.
Designer Giorgio Armani poserer med Adrien Brody, Joe Alwyn, Rocco Ritchie (nummer tre fra højre), Matt Smith.
Foto: PIERO CRUCIATTI/Ritzau Scanpix

Læs mere om: