Amerikansk tv-stjerne i babylykke: Jeg er gravid
Claire Holt dukkede i går op på den røde løber til filmfestivalen i Cannes, hvor man godt kan sige, at skuespilleren havde en blind passager med sig til festlighederne i Sydfrankrig.
Tv-stjernen dukkede nemlig op på den røde løber med en babybule, der ikke var til at tage fejl af.
Efter festlighederne delte hun nogle billeder på sin Instagram af sig selv, hvor hun skrev "Me & no. 3", der henviser til, at skuespilleren nu skal være mor for tredje gang.
Claire Holt er kendt for sine mange roller på store tv- og filmproduktioner. Hun blev for alvor kendt i rollen som Emma Gilbert i Disney-serien "H2O". Senere blev hun kendt for sin rolle som Samara Cook i tv-serien "Pretty Little Liars" og rollen som Chastity Meyer i spillefilmen "Mean Girls 2".
Claire Holt har i forvejen to børn, som hun har sammen med Andrew Joblon. Hvornår parret skal være forældre igen, og hvad kønnet på barnet er, vides endnu ikke.