Charmerede alle i Desperate Housewives: Nu venter hun sit første barn
I den Emmy-vindende serie "Desperate Housewives" havde hun rollen som Juanita Solis. Skuespilleren Madison De La Garza spillede over for blandt andre Eva Longoria og Teri Hatcher, og den 22-årige kvinde har siden holdt live i karrieren som skuespiller med flere projekter.
Men nu venter en endnu større rolle for Madison De La Garza. Inden længe bliver hun nemlig mor for første gang. Det afslører hun på Instagram, hvor hun har delt den dejlige nyhed med sine næsten 500.000 følgere.
Madison og kæresten Ryan Mitchell ser ovenud lykkelige ud på billederne, hvor hun ikke kan skjule babybulen. Hendes billedtekst afslører da også, at terminen allerede er i oktober.
På et af billederne kan man desuden spotte noget af en verdensstjerne - sangeren Demi Lovato har sneget sig ind, men det er der en naturlig forklaring på. Demi og Madison er nemlig halvsøstre.
Se de skønne fotos her.