Dollars-lykke: Heather Locklear er blevet forlovet
Heather Locklear har for alvor grund til at smile i dette forår. Ikke alene kan hun fejre, at hun har været ude af sit misbrug af piller et helt år - hun er også blevet forlovet med sin kæreste gennem længere tid, 58-årige Chris Heisser.
- De er virkelig lykkelige sammen. Og alle omkring hende - hendes datter, hendes forældre - er begejstrede på hendes vegne og støtter hende 100 procent, siger en ven af parret.
Gymnasie-kærester
Fra 1986 til 1993 var Heather Locklear gift med Tommy Lee, trommeslager i heavyrock-bandet Motley Crüe - og fra 1994 til 2007 med en anden rockmusiker, Richie Sambora fra Bon Jovi. Han også er far til hendes eneste barn, datteren Ava på 22.
Heather og Chris Heisser blev faktisk kærester allerede i gymnasiet - men fandt sammen igen i 2017. Og da Heather vandt sin kamp mod misbruget, besluttede parret, at tiden er inde til at tage det næste skridt.
Tager sig af sine forældre
Folk omkring Heather beskriver, hvordan hun på imponerende vis har formået at få styr på sit liv. Hun er et godt sted i livet - og bruger bl.a. meget energi på at tage sig af sine nærmeste. Ikke mindst hendes forældre. Hendes far er næsten 91 og hendes mor er godt oppe i 80'erne. Men Heather sørger ofte for at tilberede og levere med til sine elskede forældre, skriver People.