DOWNTON ABBEY: Her er seernes favoritjuleøjeblik
Den britiske TV-serie ”Downton Abbey” har været et hit i mange lande. Også i Danmark, hvor seerne siden 2011 ivrigt har fulgt de mange skæbner på det prægtige slot.
120 millioner har set Downton Abbey
Siden er det blevet til seks sæsoner, og det anslås, at cirka 120 millioner seere verden over har fulgt med i alle intrigerne, dramaerne, kærlighedshistorierne og de mange rørende øjeblikke.
På de sociale medier har seerne kunnet stemme om, hvilken julescene der var deres favorit.
Og førstepladsen gik til et helt særligt romantisk øjeblik fra anden sæson. Det kan man se på "Downton Abbeys" officielle Instagram-profil.
I scenen ser man Lady Mary Crawley ude i den bidende vinterkulde. Ud gennem snefnuggene kommer hendes store kærlighed, Matthew Crawley, og han har et helt specielt spørgsmål på hjerte.
Se eller gense selv det romantiske øjeblik fra ”Downton Abbey” i videoen herunder.
Downton Abbey-film på vej
Selv om der ikke kommer flere sæsoner af serien "Downton Abbey", kan seerne godt se frem til mere nyt fra familien Crawley og alle de andre skønne karakterer fra serien.
Holdet bag er nemlig ved at lave en film, som fortsætter, hvor serien slap, nemlig i 1926. Filmen ventes at have premiere i 2019.
Se flere billeder fra den skønne serie i galleriet herunder: