Downton Abbey: Hugh Bonneville hædrer Maggie Smith i ny film om hans tv-mor
Hugh Bonneville og Dame Maggie Smith er blevet tilbedt for deres roller i "Downton Abbey", og det har været tydeligt igennem de seneste 12 år, hvor Maggie har spillet Hughs tv-mor, at parret har et godt forhold.
Og nu hylder skuespilleren, der spiller Robert Crawley, jarlen af Grantham, sin mor på skærmen ved at medvirke en kommende film om Maggie Smiths utrolige karriere.
Hugh Bonneville giver den som fortæller i dokumentaren.
Troede hun var død
De to sås senest sammen i filmen "Downton Abbey: EN ny æra", og Hugh Bonneville blev glædeligt overrasket inden optagelserne.
Han troede nemlig, at Maggie Smiths karakter ville dø i den tid, der gik imellem filmene, men så dukkede hendes navn alligevel op i manuskriptet.
Maggie Smith er en af de få
Den 90 minutter lange film med titlen "The Marvelous Maggie Smith" blev lanceret på Channel 5 i slutningen af juli.
Den fortæller om hendes opvækst i Ilford, før hun opnåede stjernestatus med sine skuespillerevner.
Maggie Smith har medvirket i utallige film og skuespil gennem sin 70-årige karriere og har vundet en lang række af Academy-, Tony-, Golden Globe-, BAFTA- og Emmy-priser.
Faktisk er Maggie en af de få skuespillerinder, der har modtaget "Triple Crown" af priser: en Oscar, en Tony og en Emmy.