13. sep. 2013
Af Karina Didriksen
Downton Abbey-stjerne har svært ved morrollen
Michelle Dockery.
Foto: AOP
Michelle Dockery og hendes karakter Mary er vidt forskellige, så derfor er det en udfordring at spille mor i serien.
I sidste sæson af TV-serien ”Downton Abbey” på DR1 fødte Michelle Dockerys karakter Lady Mary Crawley en lille søn med navnet George.
Skuespilleren selv er vild med børn, men alligevel var det svært for hende at spille morrollen, da Mary og hende er som nat og dag.
- Mary er ikke så kærlig, som jeg ville være med en baby, og det, syntes jeg, var virkelig hårdt. Jeg vil nusse dem, men Mary er praktisk, og det er den type mor, hun vil være, fortæller Michelle Dockery ifølge Hello Magazine.
I virkeligheden har Michelle Dockery ingen børn. Hun dater i øjeblikket den irske PR-chef John Dineen, som hun mødte gennem sin kollega Allen Leech, som spiller Marys svoger, Tom Branson, i serien.