11. apr. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Forfærdeligt nyt: Greys hvide verden-stjernen Eric Dane ramt af frygtet sygdom

Eric Dane. 
Eric Dane.
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Skuespilleren Eric Dane, der blandt andet er kendt fra ”Greys hvide verden”, er blevet ramt af en alvorlig sygdom.

Eric Dane er blevet diagnosticeret med den sjældne nervecellesygdom amyotrofisk lateral sklerose (ALS).

Det fortæller han til det amerikanske magasin People.

- Jeg er taknemmelig for at have min elskede familie ved min side, mens vi navigerer i dette næste kapitel, lyder det fra skuespilleren.

Den 52-årige ”Greys hvide verden”-stjerne beder desuden om ro, efter den hjerteskærende melding han har modtaget.

Eric Dane er gift med skuespillerinden Rebecca Gayheart, og sammen har de børnene Billie Beatrice, 15, og Georgia Geraldine, 13.

Skuespilleren har rollen som Cal Jacobs i den populære ungdomsserie ”Euphoria”, der starter produktionen af tredje sæson den 14. april.

Hans nylige diagnose har ikke konsekvenser for rollen i tv-serien, og han medvirker derfor som planlagt i den kommende sæson.

Mere om: