Honey Boo Boo i stor sorg: Har mistet sin elskede søster i en alder af kun 29 år
Amerikanske Alana Thompson blev kendt som ”Honey Boo Boo”, da hun sammen med sin familie tonede frem på skærmen i ”Here Comes Honey Boo Boo” i 2012.
Realityserien, der blev sendt på dansk tv, gjorde Honey Boo Boo, hendes mor, Mama June, og søstre berømte verden over.
I serien mødte man også storesøsteren Anna ”Chickadee” Cardwell. Men nu deler familien desværre en trist nyhed.
Anna Cardwell er død i en alder af blot 29 år. Det skriver Honey Boo Boo i et opslag på Instagram.
Her ses Honey Boo Boo ved siden af sin nu afdøde søster i 2021.
Familien er i dyb sorg over tabet af deres elskede Anna.
Hun døde af kræft, efter at hun tidligere på året fik konstateret kræft i lungerne, leveren og nyren.
Anna Cardwell gennemgik sin første kemobehandling i marts, men desværre overlevede hun ikke den forfærdelige sygdom.
Honey Boo Boos søster efterlader sig ægtemanden Eldrigde Toney og deres to døtre, Kylee, 8, og Kaitlyn, 11.
Desværre døde hun på sin yngste datters fødselsdag den 9. december 2023.
Her ses Anna med sine børn tilbage i 2020.