7. feb. 2020
Af Niels Burgos

Hun skal spille Michelle Obama i ny tv-serie

Michelle Obama, Barack Obama
Michelle Obama, Barack Obama
Foto: Mega
Nu er det kvindernes tur. En ny serie fortæller om USA's store førstedamer.

Om kort tid går optagelserne i gang til en ny tv-serie med titlen "First Ladies" - førstedamer - hvor fokus for første gang for alvor rettes mod de stærke kvinder, der ofte gemt lidt i kulissen har udført et stort arbejde for deres land, mens deres ægtemænd har siddet på præsidentposten. Handlingen udspiller sig i og omkring østfløjen i Det hvide Hus, hvor USA's førstedamer normalt har haft deres kontorer.

Kolossal indflydelse

"Igennem historien har præsidenternes hustruer udøvet en kolossal indflydelse - ikke kun på landets politiske ledere, men også på selve nationen", siger Jana Winograde, chef for produktionsselskabet Showtime, der står bag serien.

Første afsnit handler om førstedamerne Eleanor Roosevelt, Betty Ford - og ikke mindst 56-årige Michelle Obama, der stadig topper listerne over de mest populære og respekterede kvinder i USA. Jana Winograde er i den forbindelse begejsret over, at en af USA's største skuespillere, 54-årige Viola Davis, har sagt ja til at spille rollen som Michelle Obama.

https://imgix.billedbladet.dk/vio.jpg
Viola Davis
Foto: Mega

Viola Davis vil for brugere af Netflix være kendt for sin hovedrolle i serien "How to get away with murder". En præstation, der har indbragt hende bl.a. en Golden Globe. Hun har desuden været nomineret til en Oscar tre gange - og vandt i 2016 en Oscar for bedste kvindelige birolle med filmen "Fences".

Læs mere om: