Husker du Bobby Ewing? Sådan ser Dallas-stjernen ud nu
Patrick Duffy fik sit store gennembrud, da han som 29-årig fik rollen som oliebaronen Bobby Ewing i TV-serien ”Dallas”.
I marts fyldte skuespilleren 71 år, og han ser noget anderledes ud i dag, end han gjorde, da serien fik premiere i 1978.
De brune lokker er væk og er erstattet af gråt hår og overskæg. Men han er stadig en flot mand!
Sådan her ser Patrick Duffy ud nu.
Forrige år mødte Patrick Duffy op med en hestehale, da han var til en filmpremiere i Hollywood med sin tidligere ”Dallas”-kollega Linda Gray, der nu er 80 år.
Mistede sin hustru
I successerien ”Dallas”, der blev sendt på TV fra 1978-91, spillede Linda Gray rollen som Sue Ellen, der var gift med Bobby Ewings storebror, J.R. Ewing.
Bobbie Ewing dannede par med Pamela, spillet af Victoria Principal.
Privat var Patrick Duffy i 43 år gift med den tidligere balletdanser Carlyn Rosse, som han fik to sønner med. Til hans store sorg døde hustruen i 2017.