Husker du Cybill Shepherd fra De heldige helte? Sådan ser hun ud i dag
Skuespiller Cybill Shepherd startede sin karriere på film i 1971, da hun var blot 21 år, men det var i komedie-dramaserien "De heldige helte", at hun for alvor slog igennem på tv-skærmen.
I "De heldige helte", der udspillede sig på og omkring privatdetektiv-bureauet The Blue Moon Detective Agency, spillede hun overfor Bruce Willis, og det var i høj grad deres kemi og samspil som henholdsvis Maddie Hayes og David Addison, som blev et af seriens største trækplastre.
"De heldige helte" blev Bruce Willis' helt store gennembrud, og hans karriere tog for alvor fart i løbet af seriens fem sæsoner, hvor han bl.a. indspillede en af sine mest ikoniske film; "Die Hard".
Serien kørte på den amerikanske tv-station ABC i fem sæsoner fra 1985-1989 og vandt flere priser heriblandt vandt både Shepherd og Willis Gloden Globes for deres præstationer.
Her er hun i dag
Efter "De heldige helte" medvirkede Cybill Shepherd i flere film og serier bl.a. "Alice", "The L Word" og "Psych". Hun er fortsat aktiv skuespiller og har derudover udgivet flere albums. Det seneste udkom i 2005.
Til dette års Oscar-uddeling ankom Cybill Shepherd på den røde løber sammen med datteren Ariel, som hun fik under fjerde sæson af "De heldige helte".
Udover Ariel er Cybill Shepherd mor til Ariels tvillingebror Cyrus og datteren Clementine Ford, der er fulgt i sin mors skuespiller-fodspor. Hun medvirkede bl.a. i flere end 60 episoder af soap'en "Glamour".
Cybill Shepherd er i dag 72 år og bor i Los Angeles i USA.